Brugerlærerkursus 1999 Viborg

Viborg, 29. september 1999

Først en aktiv feed-back for sidste uges foredrag, hvor tilbagemeldingerne alt i alt var positive.

Dernæst information fra det møde i Samfund/Sind, som Karl havde deltaget i og hvor punktet fremtidig strategi havde været på dagsordenen. En tanke var, at bede Karl Stubben om hjælp til at udforme projekt:

Landsdækkende Brugerlærernetværk

til at sikre markedsføring - koordinering - kvalitet og efteruddannelse.

Herunder ville der kunne trækkes på mere erfarne brugerlærere fra BUPS/Koldbøtterne og Sindinformatører - med Thoridt som koordinator.

En anden ide var at opbygge brugernetværket i lighed med en FDB-model (landsdækkende/medarbejderejet) samt ligeledes undersøge mulighederne for at få bevilget EU-midler.

Karl talte ligeledes om at kontakte ko-operativ idé-center i København. Det var noget han ville arbejde videre på.

Derudover blev indholdet af det næste internat drøftet. Vi ville modtage brev mhp. emner til interviews 15-16/10-99.

Og så fulgte - ja, jeg mangler ord, der kan udtrykke hvor "hip" og "in" vi altså bare er på holdet. Men vi er altså bare med på det allernyeste. Vi udførte nemlig en walk'n talk !

Endnu et "skridt" på vores vej i den proces, der er sat i gang mhp. at indkredse de enkelte brugerlæreres undervisningsområder og en fælles platform mht. indhold og mål.

Iøvrigt en meget udbytterig måde at få åbnet op for de emner vi brænder for.

P.S. Okay, vi ved alle at Karl har mange kontakter - men at de også rækker til vejrguderne som som en overraskelse for mig. Men noget må der være for timingen mht. vores "pludretur" var perfekt. Det holdt akkurat tørvejr til vi kom tilbage.

Viborg, 6. oktober l999

Med en overskrift for dagen der hed:

"En psykiatrioverlevers beretning"var der lagt op til en foredrag der ville rykke. - Og det gjorde det.

Karl tog os med i et foredrag, der var spændende- tempofyldt og fuld af interessante betragtninger. Med afsæt (og jeg mener afsæt) i personlige erfaringer gav han os et indblik i hvordagn har overlevede - og overlever - psykiatrien. Hvor befriende det var/er at møde ligesindede (nationalt/internationalt) samt opleve, at man godt både kan arbejde seriøst med psykiatrien og alligeved stille kritiske spørgsmål omkring den såkaldte etablerede lægevidenskab.

Vi hørte om hvilke emner der optager ham - hvilke personer, der har været/er inspirationskilder. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke nåede navnene på alle forfatterne. Så hurtigt arbejdede min hjerne ikke og der skulle også være plads til at lytte med hjertet. Specielt med dette budskab.

Et par stykker skal dog lige nævnes:

Peter Breggin, som bl.a blev nævnt i forbindelse med det rystende emne "Psykiatriens Holecaust". Ideologien bag og hvordan det blev håndhæve. Uh-ha.

En Socialpsykiater fra Holland, som hævdede at hallusinationer/stemmer ikke var et symptom på sygdom, men en evne og hvor det så gjalt om at udvikle en strategi, der enten fik stemmerne til at tie eller lærte at leve med dem.

Også en norsk professor i filosofi blev nævnt. Han havde studeret/levet med samerne. Set hvorledes deres forventninger/oplevelser til sindsyge overvejende var positive og at det derfor oftest gav rum til de sindsyge. (Et ord, der iøvrigt ikke findes i deres sprog ! Værd at bemærke)

Over middag - tilpas mættet på de basale behov som mad og drikke - blev der plads til at høre om/udveksle mere spirituelle eller guddommelige oplevelser. Absolut ikke mindre spændende og berigende.

Karl legede en smule Jørgen Clevin, da han, i store træk, tegnede og fortalte hvordan hans betragtning/sammenhang er mht. biologi/psykologi/sociologi. Om hvordan nogle af vores instinkter kan stå i konflikt med den tid vi fødes ind i.

Til sidst en (synes jeg) interessant "sammenligning" mellem landbrug og psykiatri. Hvordan man i mange år havde benyttet gift for at bekæmpe det vilde i landbruget - men mere og mere benyttede økologi idag for at give plads - også til det vilde. Tegnede en paralel til hvordan vi, der repræsenterer det "vilde" - det uorganiserede blandt mennesker i mange år er blevet forsøgt bekæmpet og stødt på normer og fordomme (giften) for hvor og hvordan vi måtte gro. Her kan vi jo så bare håbe, at tendensen også her går mere og mere i den "økologiske" retning og giver plads til det "vilde". Og husk:

Ukrudt er jo blot
smukke blomster
der gror
i den forkerte jord