Ragnild
Jeg hedder Ragnhild og jeg er bosiddende i Lunderskov, v. Kolding.
Telefon: 7555 8815
Email: rkudsk@ofir.dk
Uddannelse/baggrund/kompetencer:
Jeg er uddannet blomsterdekoratør og har arbejdet i egen forretning. Derudover er jeg uddannet børnehavepædagog.
Jeg er med i B-I-D’s brugerlærergruppe både fordi jeg selv har mærket psykiatrien og fordi jeg er meget god til at tale med folk ,der står midt i en krise eller har oplevet en stor sorg. Det er ikke noget jeg har uddannet mig til, men noget der bare er i min natur. Bruger det ofte når jeg hjælper til i min mands bedemandsforretning
I min hverdag er en af mine interesser motionen og det at komme ud hvor der er ”højt til loftet”
Jeg har mange interesser, som jeg både dyrker alene, men helst i selskab med andre.
Jeg løber (har blandt andet løbet et maraton). Det giver mig både fysisk og psykisk velvære.
Jeg har sammen med nogle veninder dannet en klub hvor vi, ud over at hygge os, blandt andet maler og laver glaskunst. Jeg har haft en udstilling med min glaskunst og mine malerier.
Når jeg en gang i mellem trænger til at stoppe op, så elsker jeg at tage op i vores sommerhus og bare holde fri fra alt og nyde livet – og en god kop kaffe!.
Hvorfor underviser jeg/ hvad er min drivkraft:
Min baggrund for at ville være brugerlærer er, at jeg selv har oplevet psykiatrien på egen krop. Jeg har også haft en hjerneblødning (som jeg er kommet mig helt fantastisk efter). Det betyder, at jeg også har oplevet det somatiske sygehus. At ha’ oplevet begge sider har medført at jeg har en holdning til den hjælp jeg har fået.
Jeg vil gerne ud og undervise fordi jeg mener det er vigtigt at få frem, at der er hjælp at få – selvom man nogle gange skal kæmpe meget for at få den!
Det ligger mig meget på sinde at formidle den rene information med den personlige baggrund.
Jeg har selv mødt de frygtelige fordomme, der eksisterer og jeg mener det er vigtigt, at få sat fokus på, at mennesker, der har/har haft en psykisk sygdom er mennesker. Vi er voksne og kompetente personer. Og det er ikke noget at skamme sig over.
Og til dem, der skal hjælpe os synes jeg det er vigtig at gøre opmærksom på at de altså skal se os som mennesker og ikke som diagnoser.
Hvad brænder jeg for at fortælle jer?
Overordnet vil jeg gerne fortælle jer, at det er så vigtigt, at man gør noget – at vi tager ansvar for vores liv (empowerment)
Derudover vil jeg fortælle jer, hvad der har været/er min drivkraft for at komme videre. Hvad er hjælp der hjælper for mig og som har stimuleret min recoveryprocess! Hvad der har gjort, at jeg i dag tænker mit liv som en succes!
Herunder vil jeg komme ind omkring emner som:
- At arbejde med kroppen. Jeg var tilknyttet en BAT-gruppe (Body Awereness teraphy)
- Hvordan løb og bevægelse holder mig rask både fysisk og psykisk. Motionen betyder at jeg kan holde de ”dumme” tanker væk. Det øger mit humør og generelle velbefindende. Kort sagt: Det giver mig livsvilje.
- Min familie er også livsvigtig for mig. De kender mig og ser mig som mor/hustru og bedstemor og ikke en syg person. De ved hvad der vil være godt for mig for det har vi snakket om
Antal undervisningsforløb
Jeg er ny i denne sammenhæng så jeg har kun undervist få gange men jeg glæder mig til at komme ud og møde jer.
Hvor langt vil jeg rejse?
Kan I bruge mig og mine erfaringer kan jeg komme.
Hvilke AV-materialer vil jeg gerne bruge?
Jeg vil allerhelst bruge gulvet/scenen. Så føler jeg mig helt i kontakt med mit publikum
Mit honorar aftales fra gang til gang da det er afhængig af undervisningsopgavens indhold og varighed.
