Solveig Hansen

Solveig

Jeg hedder Solveig Hansen og er født i 1955 og bor i Odense NØ.

Mit telefon nr: 66104736 og e-mail: shvh@galnet.dk

Jeg er gift og har 2 voksne børn og bor i eget hus. Er udlært industrilaborant og har arbejdet en del år som fabriksarbejder og laborant.

Jeg har derudover 8 hf enkeltfag og 1. del af lærereksamen men er i dag førtidspensioneret og har nu B.I.D. uddannelsen.

Jeg interesserer mig for natur, rejser i Europa, stenslibning, min familie og 2 hunde.

Derudover ligger det mig meget på sinde at vilkårene for folk med et psykosocialt handikap til stadighed bedres.

Jeg har startet en lille lukket novelleklub for psykisk syge med dårlig hukommelse og lavt selvværd med det formål at træne det at huske og tale om det læste.

Jeg er også med i en arbejdsgruppe omkring god praksis i socialpsykiatrien og en arbejdsgruppe omkring kvalitetssikring i hospitals- og socialpsykiatrien i Odense.

Jeg er også med i en samarbejdsgruppe i et aktivitetshus og er derfor også somme tider med til personaleansættelser.

Jeg er blevet brugerlærer, fordi jeg ikke kan lade være med at reagere på, når psykisk syge bliver stigmatiseret som farlige og mindre begavede i samfundet og pressen. Jeg brænder også for, at vi skal behandles som voksne mennesker, der kan tænke selv.

Jeg ved at medicin er nødvendig for nogen, men jeg er stærkt interesseret i, at medicinforbruget nedsættes. Og at man ikke ordinerer så mange forskellige præparater til det enkelte menneske.

Sundhedsvæsnet må heller ikke være i lommerne på medicinalindustrien.

Det er også nødvendigt at offentligheden bliver informeret om bivirkninger og følgevirkninger af medicinen.

Jeg vil gerne fortælle om, hvor langt jeg har været ude, og hvor langt jeg er kommet i min recoveryproces, og hvad der har gjort, at jeg har det bedre i dag. Jeg fortæller og så gerne om det sociale netværks betydning og om brugerindflydelse i psykiatrien.

Jeg har holdt enkelte foredrag for hjemmehjælpere, ergoterapeutstuderende, pædagogstuderende, brugere af psykiatrien og pårørende.

Hvis der gives rejsegodtgørelse, er mindst hele Danmark (dog primært Jylland og Fyn med øer) mit arbejdsområde.

Udover at tale bruger jeg gerne tavle og evt. overheadprojektor, og jeg går gerne i dialog med tilhørerne.

Honorar snakker vi os frem til, for det afhænger af situationen.