Efteruddannelse kursus fredag d. 12 okt.

Referat af vores efteruddanelse.

Jeg meldte mig som referent, af en del af seminaret. Her er referatet.
Referatet om handler Linda Qualmann.......
(Linda er svigerinde til Else Qualmann)
Vi skulle lave to øvelser, og de var begge i den mentalt højtflyvende ende, nu er læserne af denne publikation forberedt. Den første handlede om hvordan man bygger et foredrag op. Det hedder også på nu dansk, at coatche. (træne) Følgende 5 ting skulle man tale om med en anden, i forbindelse med ens foredrag.
1. Hvor er vi nu, og hvad fungere godt?
2. Hvad ønsker vi os mere af?
3. Hvad skal der til?
4. Hvilken handlingsplan kræver det?
5. Hvad er det føste skridt vi tager?

Den anden person skulle nu spørge ind til ens svar, som en anden 5 årig, med andrer ord, det skulle nærme sig et krydsforhør, uddybende spørgsmål i et væk, altså noget man ikke er van til i dagligdagen, hvis man gør det, vil andrer betragte en som værende mentalt omklamrende. Men i dag skulle man, og måtte godt´, da det var et mentalt labotorium.
Fx. kunne man sige: Jeg er god til at holde foredrag, det flyder, og jeg har kontakt til publikum, jeg ønsker at kontakten er endnu bedrer, samt at der er humor i det.(ens ønaker skulle formidles positivt) det er 1 og 2 der tales om. Den anden skal nu spørge ind til det. Hvordan er du god? Hvordan har du kontakt? på hvilken måde? Kan du hæve bevis byrden for det du siger? Hvordan vil du få bedrer kontakt? Hvilke midler vil du anvende for at få humoren ind i det? det er nu 3, vi langsomt glider over i. De 5 punkter, minder lidt om hinanden. 4, der skal man spørge ind til, hvad er din handle plan? Hvad vil du konkret gører for at nå det mål? 5, hvad er de første skridt? Hvornår vil du gører det? Så formålet med øvelsen, var at man skulle "grilles", altså vende de små grå, tænke hele senariet igennem,og ligesom handle på det. Man kan sige man sætter mentalt focus på det, istedet for barer at tænke på det overfladisk.
Den første øvelse, var til at finde ud af trods alt, man kan sige den var et forvarsel om hvad der ventede os. Den næste havde titlen: Et kinestetisk anker. Vi skulle igen gå sammen to og to, nu gik det ud på en form for selv hypnose.
Først skulle man finde en resurse, en stemning, der er god at have når man holder de famøse foredrag, den skal der sættes ord på, hvad er det konkret? Igen skal det siges positivt. Ikke jeg vil værer mindrer angst, men jeg vil værer tryg og rolig.
Dernæst skal man tænke tilbage på en sitioation, hvor man havde denne mentale stemning, eller resurse i sig, når den er fundet træder man et skridt frem og genoplever oplevelsen. Det er en form for selv hypnose, altså at man er et andet mentalt sted, hvor der er tryghed, og roligehed samt sympatiske omgiuvelser, man skal nærmest falle i trance, samt værer i en anden verden, nu skal den anden bede en om at klemme eller trykke det såkaldte anker ind. det vil sige, at man fx. tager sig på albuen, eller klemmer hænderne sammen, det afgørende er, at denne handling, nu er forbundet med det positive. Man kan sige at det er nøglen, til en kiste men den mentale tilstand i.
Tilstanden bliver nu brudt, ved at man spørger om noget helt andet, som fx. hvad farve har dine strømper? Nu er vi tilbge i virkeligheden. Hypnosen er brudt. Denne øvelse skulle vi lave to gange.
Netop for at vores hjerne nu er "kodet" med den nøgle som jeg kaller det, fru Qualmann kaller det et anker, ja ja man kan kalle det havd man vil, en nøgle til en kiste med mentalvelværer, synes jeg er merer dækkende.
Til sidste skulle man træde ind i fremtiden, altså hynotisere sig frem adrette nu, hvor man altså står og holder foredrag foran 300 mennesker, men nu vel og mærke med det udløste anker, altså med låget lukket op, til kisten med det gode i. (man skal altså lige huske at gører det, der er "nøglen" til kisten). Hvordan opleves situationen nu anderledes? Har man fået roen og ballansen? Det havde hende jeg var sammen med. Men hun forstod ikke en fløjtende fis af det, inden vi gik igang, det på trods af at fru Qualmann havde fortalt om det, samt udleveret parpirer om det. Jeg tillader mig på den bagrunde at konkludere at det var alt for svær en øvelse. En anonym kilde udtalte:" Den var alt for svær, jeg viste ikke hvad jeg skulle".
Inden i salen , var der meget få der havde lavet den. Det bekræftede mit syn på den.

Feedback, kom vi også ind på.Først nævne 3 positive ting,da man bedrer kan modtage det negative når man er i en positiv tilstand. Så kommer det negative, det skal værer konkret og specifikt. til sidst slutter man af med noget som generelt er godt. God feed back er en gave, skidt feedback er kun skadelig. Man kan kalle det for et positivt "maind set". Ja de engelse ord florere i det danske sprog.
Til sidst kom hun ind på hvordan man kan bygge sit foredrag op.
1. Hvor blev jeg syg? (omgivelserne)
2. Hvad skete der i sygdomsforløbet? (adfærd)
3. Hvordan kom jeg videre? (evner og færdigheder)
4. Hvad betyder noget for mig nu? (værdier og overbevisninger)
5. Hvad står jeg for? (identitet)
6. Jeg er en del af BID. (mission)
Det skulle vi også have haft på tryk, men hun havde af en eller anden grund ikke fået de kopier med.
Ud over disse "hard core" øvelser, var der lege i den milde nede, så som at den gruppe man var sammen med, skulle sætte 5, 8, eller 13 ben i jorden, eller hænder for den sags skyld, her kunne man øve samarbejde, samt at tælle til 100, det afgørende var at der skulle klappes hver gang vi kom til 5, 10, 15, 20 osv. en sjov øvelse, som folk grinede af.
Referent Tom Jul Pedersen.

Kl 18 Middag
Efter middagen blev der serevet kaffe, og det stod frit om man ville med over i stalden, hvor der endnu en gang hvor dømt hygge...

Hullerne i kinden smiler
grinet driver gæk,
smilene de iler -
en latter springer læk.

Smil til dagen, smil til alle,
smil til tykke, tynde, smalle,
grin og lad din latter løbe,
den salgs kan man ikke købe.

Dagen løber, smilet gror,
hej til smilets far og mor.
Synk blot smilets vitaminer,
se på dagen når den griner.

Gi' kun smilet en på kæben,
send en latter, gi' nu lov -
sig godnat med smil på læben,
livet det har givet lov.

skrevet af Lonni Nielsen

Forside Nyheder Aktiviteter Referater Brugerlærerkursus Hvem er vi Diverse Profiler Nyhedsbrev Kontakt
	Efteruddannelse kursus fredag d. 12 okt. Referat af vores efteruddanelse. Jeg meldte mig som referent, af en del af seminaret. Her er referatet. Referatet om handler Linda Qualmann....... (Linda er svigerinde til Else Qualmann) Vi skulle lave to øvelser, og de var begge i den mentalt højtflyvende ende, nu er læserne af denne publikation forberedt. Den første handlede om hvordan man bygger et foredrag op. Det hedder også på nu dansk, at coatche. (træne) Følgende 5 ting skulle man tale om med en anden, i forbindelse med ens foredrag. 1. Hvor er vi nu, og hvad fungere godt? 2. Hvad ønsker vi os mere af? 3. Hvad skal der til? 4. Hvilken handlingsplan kræver det? 5. Hvad er det føste skridt vi tager? Den anden person skulle nu spørge ind til ens svar, som en anden 5 årig, med andrer ord, det skulle nærme sig et krydsforhør, uddybende spørgsmål i et væk, altså noget man ikke er van til i dagligdagen, hvis man gør det, vil andrer betragte en som værende mentalt omklamrende. Men i dag skulle man, og måtte godt´, da det var et mentalt labotorium. Fx. kunne man sige: Jeg er god til at holde foredrag, det flyder, og jeg har kontakt til publikum, jeg ønsker at kontakten er endnu bedrer, samt at der er humor i det.(ens ønaker skulle formidles positivt) det er 1 og 2 der tales om. Den anden skal nu spørge ind til det. Hvordan er du god? Hvordan har du kontakt? på hvilken måde? Kan du hæve bevis byrden for det du siger? Hvordan vil du få bedrer kontakt? Hvilke midler vil du anvende for at få humoren ind i det? det er nu 3, vi langsomt glider over i. De 5 punkter, minder lidt om hinanden. 4, der skal man spørge ind til, hvad er din handle plan? Hvad vil du konkret gører for at nå det mål? 5, hvad er de første skridt? Hvornår vil du gører det? Så formålet med øvelsen, var at man skulle "grilles", altså vende de små grå, tænke hele senariet igennem,og ligesom handle på det. Man kan sige man sætter mentalt focus på det, istedet for barer at tænke på det overfladisk. Den første øvelse, var til at finde ud af trods alt, man kan sige den var et forvarsel om hvad der ventede os. Den næste havde titlen: Et kinestetisk anker. Vi skulle igen gå sammen to og to, nu gik det ud på en form for selv hypnose. Først skulle man finde en resurse, en stemning, der er god at have når man holder de famøse foredrag, den skal der sættes ord på, hvad er det konkret? Igen skal det siges positivt. Ikke jeg vil værer mindrer angst, men jeg vil værer tryg og rolig. Dernæst skal man tænke tilbage på en sitioation, hvor man havde denne mentale stemning, eller resurse i sig, når den er fundet træder man et skridt frem og genoplever oplevelsen. Det er en form for selv hypnose, altså at man er et andet mentalt sted, hvor der er tryghed, og roligehed samt sympatiske omgiuvelser, man skal nærmest falle i trance, samt værer i en anden verden, nu skal den anden bede en om at klemme eller trykke det såkaldte anker ind. det vil sige, at man fx. tager sig på albuen, eller klemmer hænderne sammen, det afgørende er, at denne handling, nu er forbundet med det positive. Man kan sige at det er nøglen, til en kiste men den mentale tilstand i. Tilstanden bliver nu brudt, ved at man spørger om noget helt andet, som fx. hvad farve har dine strømper? Nu er vi tilbge i virkeligheden. Hypnosen er brudt. Denne øvelse skulle vi lave to gange. Netop for at vores hjerne nu er "kodet" med den nøgle som jeg kaller det, fru Qualmann kaller det et anker, ja ja man kan kalle det havd man vil, en nøgle til en kiste med mentalvelværer, synes jeg er merer dækkende. Til sidste skulle man træde ind i fremtiden, altså hynotisere sig frem adrette nu, hvor man altså står og holder foredrag foran 300 mennesker, men nu vel og mærke med det udløste anker, altså med låget lukket op, til kisten med det gode i. (man skal altså lige huske at gører det, der er "nøglen" til kisten). Hvordan opleves situationen nu anderledes? Har man fået roen og ballansen? Det havde hende jeg var sammen med. Men hun forstod ikke en fløjtende fis af det, inden vi gik igang, det på trods af at fru Qualmann havde fortalt om det, samt udleveret parpirer om det. Jeg tillader mig på den bagrunde at konkludere at det var alt for svær en øvelse. En anonym kilde udtalte:" Den var alt for svær, jeg viste ikke hvad jeg skulle". Inden i salen , var der meget få der havde lavet den. Det bekræftede mit syn på den. Feedback, kom vi også ind på.Først nævne 3 positive ting,da man bedrer kan modtage det negative når man er i en positiv tilstand. Så kommer det negative, det skal værer konkret og specifikt. til sidst slutter man af med noget som generelt er godt. God feed back er en gave, skidt feedback er kun skadelig. Man kan kalle det for et positivt "maind set". Ja de engelse ord florere i det danske sprog. Til sidst kom hun ind på hvordan man kan bygge sit foredrag op. 1. Hvor blev jeg syg? (omgivelserne) 2. Hvad skete der i sygdomsforløbet? (adfærd) 3. Hvordan kom jeg videre? (evner og færdigheder) 4. Hvad betyder noget for mig nu? (værdier og overbevisninger) 5. Hvad står jeg for? (identitet) 6. Jeg er en del af BID. (mission) Det skulle vi også have haft på tryk, men hun havde af en eller anden grund ikke fået de kopier med. Ud over disse "hard core" øvelser, var der lege i den milde nede, så som at den gruppe man var sammen med, skulle sætte 5, 8, eller 13 ben i jorden, eller hænder for den sags skyld, her kunne man øve samarbejde, samt at tælle til 100, det afgørende var at der skulle klappes hver gang vi kom til 5, 10, 15, 20 osv. en sjov øvelse, som folk grinede af. Referent Tom Jul Pedersen. Kl 18 Middag Efter middagen blev der serevet kaffe, og det stod frit om man ville med over i stalden, hvor der endnu en gang hvor dømt hygge... Hullerne i kinden smiler grinet driver gæk, smilene de iler - en latter springer læk. Smil til dagen, smil til alle, smil til tykke, tynde, smalle, grin og lad din latter løbe, den salgs kan man ikke købe. Dagen løber, smilet gror, hej til smilets far og mor. Synk blot smilets vitaminer, se på dagen når den griner. Gi' kun smilet en på kæben, send en latter, gi' nu lov - sig godnat med smil på læben, livet det har givet lov. skrevet af Lonni Nielsen